Menu

Vi hjælper dig med at se godt ud

Nogle anser ikke styling som den vigtigste del af produktionen, når de markedsfører et nyt produkt. Nogle går ikke særlig meget op i, hvilke farver der bliver brugt osv. Men faktisk har styling langt større betydning, end de fleste er klar over.


Den indrammer og brander produktet og er et effektivt værktøj til både at forstærke opfattelsen af det og tiltrække publikum.

Vi har interviewet vores stylist, Chase, om hans arbejde her hos Cadesign form, og om hvilken forskel hans arbejde gør for vores kunder.

Chase startede som model i teenageårene og lærte hurtigt, hvordan brands kommunikerer gennem det visuelle. Senere fik han en uddannelse i digital kommunikation, før han tog plads bag kameraet som fotograf i Californien og senere København, hvorfra han tog på optagelser i hele verden. Efterfølgende tog han en uddannelse i 3D-design for at kombinere sin sans for design med kendskab til 3D, hvilket er en helt unik kombination.


I dag bruger Chase sin tid på at sikre, at vores kunder sender de rigtige signaler via deres billeder. Ud over at besøge designmesser og designstudier i hele Europa og gennemse den ugentlige stabel af magasiner om mode og boligindretning, deler Chase også sin viden med vores 3D'ere for at holde dem opdateret om de seneste tendenser og sikre, at Cadesign form er velforberedt til fremtidige interiørprojekter.


Nogle kunder vælger desuden at arbejde tæt sammen med Chase for at finde deres billeders kreative og visuelle retning. Et sådant samarbejde sikrer, at billederne er i overensstemmelse med kundens brand, og at brandet fremstår moderne og relevant gennem sin styling.


Endelig kan stylingen af billeder også ske i form af rådgivning – nogle kunder har nemlig allerede en intern stylist, der bestemmer, hvordan billederne skal se ud. I sådanne tilfælde kan Chase fungere som konsulent for stylisten med sin tilbundsgående viden om 3D og om, hvad der fungerer bedst, når man skaber computergenererede billeder.

“Styling er ikke kun valget mellem en rød og en grøn pude. Det er den helt afgørende ramme, der serverer et budskab om dit brand, og som opbygger et forhold mellem din virksomhed og dine kunder. Det er ofte opbygningen af vores relation til et brand, der afgør, om vi bliver positive over for det, snarere end selve produktet.”

 

Chase Galliardo

Chase Galliardo

Kontakt Chase Galliardo for mere information