Menu

Kontakt os

Skriv en besked til os, så vender vi tilbage snarest muligt

Tak, vi vender tilbage snarest!

 

Pressemeddelelse

Cadesign form styrer mod omsætning på 125 mio. kroner - opkøb skal medvirke til at indfri ambitiøs vækststrategi

 

Cadesign form vokser med opkøb af Illusion Media. Investeringen skal være med til at sikre målet om en omsætning på 125 mio. kr. i 2022.

 

Det visuelle kommunikationsbureau, Cadesign form, ruster sig med opkøb til at holde fart i international vækst og specialisering på området for animationsfilm. Illusion Media, der producerer 3D visualisering, animationsfilm og grafisk design, tilslutter sig i januar 2020 Cadesign form, hvorefter brandet løbende udfases.

 

Ambitiøse vækstmål


De seneste 25 år, hvor Cadesign form har eksisteret, har missionen været at blive førende på markedet for visuel kommunikation. Med opkøbet af Illusion Media bevæger de sig et skridt tættere på at indfri det mål:

– Vi forventer at fordoble vores omsætning inden for de næste tre år, så vi omsætter for 125 mio. kr. i 2022. Med opkøbet af Illusion Media opstår der et kæmpe kryds- og mersalgspotentiale, som skal være med til at indfri vores ambitiøse vækstmål, fortæller adm. direktør i Cadesign form, Per Lybæk.

Illusion Media, der i dag både opererer i ind- og udland, giver ifølge Per Lybæk mulighed for at udnytte synergierne fra begge virksomheders kunde- og produktporteføljer:

– Vi ser frem til at konsolidere i et marked, hvor vi i forvejen leverer digitale løsninger til en bred vifte af brancher i hele Nordeuropa. Med Illusion Media ombord skal vi sammen udvide vores internationale netværk og styrke udbuddet af ydelser over for vores kunder, hvilket kommer til at udbygge vores konkurrencemæssige fordele i branchen.

 

Kompetente kræfter med speciale i animationsfilm

    

 


Med opkøbet af Illusion Media følger fire nye medarbejdere, der skal være med til at styrke specielt et af Cadesign forms forretningsområder:

– Illusion Media er især leveringsdygtige i animationsfilm, som er et af de forretningsområder, vi har brug for flere kompetente kræfter til. Gennem stærke kunderelationer og et indgående kendskab til branchen har Illusion Media forstået at levere unikke ydelser, der har stor værdi for kunderne. Vi ser derfor frem til at slå os sammen og byde Illusion Medias dygtige medarbejdere velkommen, fortæller Per Lybæk.

Henrik Schødt, der er indehaver af Illusion Media, får en afgørende rolle hos Cadesign form, hvor han som Head of Film & Animation skal være med til at rykke forretningen og styrke Cadesign forms position på markedet. En stilling som Henrik Schødt glæder sig til at indtage:

– Jeg glæder mig til at tage styrkerne fra Illusion Media med over i Cadesign form og ser frem til at arbejde sammen med de dygtigste i branchen. Sammen kommer vi til at favne bredt og lave endnu flere skræddersyede løsninger til vores kunder, og jeg er sikker på, at vi går en spændende fremtid i møde, afslutter Henrik Schødt.

FAQ - Cadesign forms kunder

Hvorfor har Cadesign form opkøbt Illusion Media?

Med Illusion Media ombord skal vi sammen udvide vores internationale netværk og styrke udbuddet af ydelser over for vores kunder, specielt inden for animation og film. Målet er at fordoble vores omsætning, så vi i 2022 omsætter for 125 mio. kr. Med kræfterne fra Illusion Media bevæger vi os et stort skridt tættere på at kunne indfri det mål.

Skal Cadesign form ændre navn?

Nej, vi vil fortsat hedde Cadesign form. Illusion Media brandet udfases og videreføres ikke.

Hvad betyder opkøbet for kunderne?

Opkøbet betyder flere muskler og motiverede medarbejdere, der står klar til at hjælpe kunderne med at indfri deres ønsker. Det gælder blandt andet inden for animationsfilm, grafisk design og 3D visualiseringer samt en skærpet specialiseret rådgivning og sparring på området.

Forbliver Cadesign form på samme adresse?

Vi kommer fortsat til at have hovedkontor i Aarhus C på Rosensgade 26.

Får jeg som kunde ny kontaktperson?

Nej, du vil fortsat have din primære kontaktperson som hidtil.

 

FAQ - Illusion Medias kunder

Hvorfor er Illusion Media blevet opkøbt?

Vi har de seneste par år været et lille team, der har løbet rigtig stærkt, og derfor giver det mening at slå os sammen med Cadesign form. Cadesign form, der i forvejen er leveringsdygtige inden for visuel kommunikation, er nogle af de dygtigste i branchen, og derfor ser vi det som et perfekt match på alle parametre. Med Cadesign form kan vi gå ind og løfte endnu flere specialiserede opgaver for vores kunder – nu med flere muskler og i et højere tempo.

Skal Illusion Media ændre navn?

Illusion Media brandet udfases og videreføres derfor ikke.

Hvad betyder opkøbet for kunderne?

Opkøbet betyder flere kræfter og motiverede medarbejdere, der står klar til at hjælpe dig med at indfri dine ønsker. Det gælder både inden for de områder, du allerede kender, men i kraft af Cadesign form kan vi nu også tilbyde en lang række services inden for visuel kommunikation og digitale oplevelser.

Forbliver Illusion Media på samme adresse?

Vi bliver i Aarhus, men flytter ned til Cadesign forms hovedkontor på Rosensgade 26, Aarhus C.

Får jeg som kunde ny kontaktperson?

Din kontaktperson vil fortsat være Henrik Schødt

Får min kontaktperson nye kontaktinfo?

Henrik Schødt vil fortsat kunne kontaktes på telefon +45 61 68 76 61 og på henrik@illusionmedia.dk indtil andet meldes ud.

Free webinar about visual configuration

 

Why do you need visual configuration and what effect does it have?

We'll answer those questions - and many more at our free webinar, which we have a recording of.

 

Want to see it?

 

Sign up here