Menu

Kontakt os

Skriv en besked til os, så vender vi tilbage snarest muligt

Tak, vi vender tilbage snarest!

 

Giv dine billeder en jule-makeover

 

Det er ikke længe siden, vi skrev en artikel om, hvordan vi laver et 3D-billede. Nu hvor vi nærmer os juletiden tænkte vi, at det kunne være sjovt at vise jer, hvordan den samme scene kan blive genbrugt til forskellige formål.


Tag for eksempel dette billede, vi lavede for Rais for nogle år tilbage:

 

 

Her ser vi en flot, skandinavisk stue med Rais’ produkt i centrum. Hvad nu hvis vi så godt kan lide billedet, at vi gerne vil bruge det igen – men med julepynt denne gang?


Intet problem! Som vi skrev i vores tidligere artikel, er der syv trin, vi skal igennem, når vi laver et 3D-billede. Når vi allerede har scenen og kun skal lave mindre ændringer, kan vi gå tilbage til det pågældende skridt i processen og bare gå igennem de resterende trin igen. Som du kan se herunder, er stuen præcis den samme – men den er nu pyntet op til jul og så er det lidt mørkere udenfor.

 

 


Siden vi ikke skal gentage alle syv trin når vi blot skifter styling i en scene, er der stort potentiale i at bruge 3D til sæsonbetonede billeder – om det så er til jul, påske, Halloween eller sommerferie. Så brug fleksibiliteten og mød dine kunder der, hvor de befinder sig mentalt. På denne tid af året bliver vi helt varme indeni når vi ser billeder, der emmer af julestemning og hygge. Så benyt dig af dette og lav en skræddersyet sæsonbetonet hilsen baseret ud fra dine produktbilleder. Glædelig jul!